Oversat med tilladelse fra Entertaining Norwegians
Oversat af Annbritt Jørgensen
Samspil i grupper af tamrotter: Hvordan man introducere nye dyr til eksisterende grupper osv.
Næsten alle rotter kan lide selskab af andre rotter, og skal holdes i grupper af to eller flere af samme køn så snart det er muligt. De bruger meget af deres tid på at groome hinanden, og sover dyngede op sammen i en behagelig dynge. En single rotte vil blive meget afhængig af dig, fordi den ikke har nogen andre, men hvis du har tænkt dig kun at have en rotte, skal du være forberedt på at give den samme slags intense opmærksomhed som du ville give en hund: og selv da er der ting så som social grooming som kun en rotteven kan give.
Ekstremt store grupper af rotter kan lede til en social friktion, imens par fra tid til anden fejler at slå til: Det optimale antal i en gruppe er sandsynligvis mellem 3 og 8 individer, enten af samme køn eller ufrugtbare (naturligt eller kunstigt, se sektionen om reproduction ). For enhver der ønsker at have en lille gruppe rotter, vil jeg anbefale at starte med 3 eller 4 rotter af samme køn. Når du er kommet ned på kun 2 tilbage, tilfør da 2 babyer af samme køn. På den måde ender du aldrig op med mere end 4, eller med en rotte alene tilbage, eller at putte kun en baby ind uden nogen på dens egen alder at lege med.
Rotter skaber ofte stærke venskaber med enkelte burkammerater, og kan blive deprimeret hvis de separeres fra dem. Hvis det er muligt, så undgå at splitte rotter, der har det godt sammen.
Af samme årsag udvikler de engang imellem stærke fjendskaber, specielt mellem hanner, og det kan blive nødvendigt at separere burkammerater, som virkelig ser ud til ikke at kunne fordrage hinanden.
Hanner og hunner kan næsten altid introduceres til hinanden (hvis ikke, så er den aggressive næsten altid hunnen), men vil selvfølgelig få unger medmindre de er sterile på grund af alderen eller af en anden årsag. Du kan også sætte hunner af enhver alder sammen. Det er sjældent muligt at introducere fremmede voksne (Over 3 måneder) hanner til hinanden, medmindre de er meget gamle, men baby hanner kan blive sat sammen, eller som regel, med ældre hanner. Ved et groft skøn vil jeg sige, at introducere unge voksne hanner til unge voksne hanner kun er succesfuldt omkring 20% af tiden, hvorimod succesraten af andre kombinationer er omkring 90%
Når man tilfører nye dyr til en gruppe, introducer dem på neutral grund, f.eks. i en transportkasse, og lad dem være sammen i nogle timer for at lære hinanden at kende. Imens, gør deres bur grundigt rent inden de skal tilbage deri.
Når man introducere nye rotter kan det være hjælpsomt- specielt med hanner – at duppe dyrene med noget stærkt lugtende, så som Vic eller lavendelvand. Dette distrahere dem fra lugten af den fremmede rotte, og på det tidspunkt hvor lavendel lugten fordufter, kender de allerede halvvejs det nye dyr og det er mindre sandsynligt at de angriber det. I ekstreme tilfælde, med meget dominante hanner, kan det lette introduktionen at give dem noget mildt bedøvende lige inden. Den dyrlæge burde kunne give dig den form for beroligende middel, der er brugt til at berolige katte og hunde inden lange rejser.
At gnubbe en smule af den eksisterende gruppes beskidte underlag over det nye dyrs pels kan også lette introduktionsprocessen ved at få det nye dyr til at lugte en smule familiært.
Hunner er normalt meget højt sexede og vil gerne have flere hanner hver, så de slås om sex. For hanner er det ikke nødvendigt at slås om sex, fordi de ved at hunnen vil gå på tur til dem: Men de slås om territorium.
Jo yngre en hun er, des mere højt sexet og fertil er hun. Derfor vil veletablerede voksne hunner være generelt mere aggressive og bitre mod en fremmed ung hun end mod en ny voksen, selvom de vil acceptere hende med tiden. Men se sektionen om aggression for en advarselsord om den periodiske brutale hun.
Jo større en han er, des mere er han en trussel mod territoriet – so hanner vil normalt acceptere en ny han unge nogenlunde gladelig, men vil næsten aldrig acceptere en fremmed voksen medmindre de er så gamle at de er holdt op med at bekymre sig. Hanner som er så gamle, at deres testikler har trukket sig tilbage ind i kroppen, kan normalt blive introduceret til hinanden uden problemer.
Når du første gang introducere rotter på neutralt territorium er de normalt helt ok sammen, og kan muligvis endda ignorere hinanden. Ofte er det først efter et par timer, at de begynder at sniffe og muligvis slås med hinanden. Det lader til at de er forberedte på at ignorere fremmede som de tror bare ”er på vej forbi”, men når det går op for dem at de bliver, så ser den fremmede ud som en udfordrer/angriber og de har det med at skulle klare sagerne om territorium og dominans. Meget, meget sjældent kan en minoritet af hunner blive virkelig farlige på dette stadie: se sektion om aggression.
Det er normalt bedre at putte to unger ind sammen med de voksne, hellere end en – 2 unger leger sammen, men en for sig selv vil forsøge at lege med de voksne, og irritere dem.
Nye tilføjelser vil blive tyranniseret og jagtet en smule til at starte med, med dette burde kun stå på i et par dage. Hvis et fastboende dyr seriøst angriber en ny, kan du blive nødt til at splitte dem op.
Tamrotter er meget rene dyr og meget af deres sociale liv bliver tilbragt med at vaske sig selv og deres burkammerater. Den meste normale måde at vaske en anden på er at groome deres skuldre og nakken – områder, som det er svært at nå for dem selv. Mange rotter opfordre til sådan grooming – smyge sig op af deres kammerater på en indyndende måde og skubbe til dem med hovedet – og mange gå i trance når de bliver groomet, og vil ligge er med deres øjne lukkede og et dovent udtryk i ansigtet for temmelig lang tid efter grooming sessionen er slut.
Selv groomings rutinen er den samme som hos mus – vasken af ansigtet med hænderne, trækken små bider mave indenfor rækkevidde, vifte med det ene ben i luften – med den undtagelse, at mus vasker deres hale flittigt, mens tamrotter kan lide at have deres blive beskidt og lugtende for da at vifte dem efter hinanden.
De mere dominante dyr groomer normalt deres underordnede. I tvangsgrooming, er en underordnet holdt nede og groomede temmelig groft, de bliver ofte vippet over på deres ryg først. Nogle rotter modstår dette: nogle, specielt socialt dygtige babyer, vipper over på deres ryg og udføre en fuld underkastelsesrutine – hvorefter de vipper op igen og fortsætter med hvad end de var ved, som om ingenting er sket.
Tamrotter har duftkirtler langs flankerne. Når de slås, gnubber hanner ofte siderne mod hinanden for at overføre deres lugt: De vil også gnubbe duft over hele deres bure og andre objekter, hvilket efterlader en lys brun klistret plet. Nogle meget besiddende hanner urinere på ting de gerne vil eje – inklusiv dig.
De fleste tamrotter er ”thigmotaxic”, hvilket betyder at de kan lide at røre ved, eller være tæt på et solidt objekt, så som en væg, det meste af tiden, og derfor har tendens til at snige sig rundt langs kanterne af et rum og under møblerne hellere end at flintre tværs over gulvet (som skibs rotter gør). De kombinere denne tendens til at holde sig tæt på solide objekter med deres duftmarkeringsopførsel, ved at gnubbe deres duftkirtler på flankerne mod hvad end de lige er tæt på. Så klistrere alt andet til den også.
Når tamrotter slås puster de deres pels op, løfter ryggen og bevæger sig sidelæns mod hinanden, for at se så store ud som muligt. Så kradser de på hinanden med et bagben og prøver at prøver at gnubbe duftkirtlerne på siderne mod hinanden. De kommer ofte også i clinch med hinanden, hvor de står på deres bagben og ”danser” næse mod næse, og holder hinanden på afstand med deres forpoter.
Med tiden knækker en eller andens nerver – og so bliver det jagtet og tævet lidt.
Et hvislende hvin, som et tyndt højt skrig, er generelt et tegn på aggression nærmere end nervøsitet. Det er tilsvarende til hankattes syngen af hinanden.