Skrevet af Malene Carlsen, Mataleto Rats

Når vi snakker genetik, kan vi ikke komme uden om Mendels love. Mendel var en østrigsk munk og pioner for arvelighedslære. Han gennemførte eksperimenter på ærteplanter, hvilket resulterede i hans to love. Der er meget mere bag lovene, som her er “oversat” til rottegenetik for at mindske forvirringen, da det kan være et tungt emne. Ønsker man at gå mere i dybden med arvelighedslære, findes der utallige mange gode sider rundt omkring på nettet.  

Mendels 1. lov siger, at en kønnet forplantning (æg- og sædceller) har to gener for samme egenskab. F.eks. en rotte med farven black (fænotype) har betegnelsen (genotype) aa. Det vil sige, at sætter vi to rotter sammen med farven black har vi nu aa aa. Disse to rotter vil hver især afgive ét gen. Det vil sige, at far giver ét a og mor giver ét a. Udfaldet vil derfor blive aa – dvs. alle unger bliver black.  

Mendels 2. lov fortæller os om recessive og dominante gener. De dominante gener dominerer over de recessive. Vi tager udgangspunkt i agouti, som er AA og dominant. Sætter man to rotter sammen, som er henholdsvist agouti AA og black aa, vil de som førnævnt afgive et gen hver. Udfaldet vil derfor blive Aa – en agouti, der bærer black. Black, aa, er recessiv og skrives derfor med små bogstaver. Agouti, AA, er dominant og skrives derfor med store bogstaver. De store bogstaver bestemmer altid over de små! Black og agouti vil til enhver tid altid dominerer over andre farver, da de andre farver er baseret på netop black og agouti.  

En anden vigtig ting at huske er Alleler, som er kromosomer, der koder for den samme egenskab – altså forskellige variationer af samme gen. Alle farvevarianter er opdelt i loci og arbejder sammen. Et godt eksempel ville være R-locus, som består af beige og fawn. Udseendemæssigt ligner de ikke hinanden, men “arbejder” sammen. Forskellen er, at genotypen for fawn hedder AA rr og genotypen for beige hedder aa rr. Dette betyder, at fawn er agoutibaseret og beige er non-agoutibaseret (black). Man kan se forskellen ved tickninger i pelsen på den agoutibaserede farve.
Sætter man en fawn sammen med en beige, bliver udfaldet som udgangspunkt Aa rr, fordi forældrene som sagt giver ét gen hver. Farven vil derfor blive fawn, der “bærer” beige. Fordi fawn er agoutibaseret og skrevet med store bogstaver, vil den dominere over beige, som er skrevet med små bogstaver og derfor er recessiv.  

Alt dette kan gøres med et afkrydsningsskema, som giver et større overblik;  

Lad os tage udgangspunkt i udfaldet fra fawn og beige, som var fawn Aa rr og sætte den sammen med en beige, aa rr.  

Som før nævnt afgiver forældrene ét gen hver og for, at det skal give mening og kunne lade sig gøre at få et resultat, skal forældrenes gener skilles ad og sættes ind i skemaet således; 

Mor: fawn – Aa rr
Far: beige – aa rr

50% fawn Aa rr og 50 % beige aa rr

Har man en genotypeoversigt ved siden af sig, kan det ikke gå helt galt. Det vil altid fremgå af genotypen, om farven, ørerne, pelsen mm. er dominant eller recessiv. Er genet recessiv, SKAL den optræde i dobbeltform – altså begge forældre skal være i besiddelse af genet. Er den dominant, behøver den kun at optræde hos én af forældrene. Dette vil også betyde, at et dominant gen IKKE kan bæres. Der er dog nogle undtagelser, hvor det kan ligge skjult f.eks. farven pearl.  

Lad os lave endnu et eksempel;

Mor: blue – aa mm
​Far: mink – aa dd  ​

100% black!!

Da blue og mink begge er farver, der er recessive og skal optræde i dobbeltform, vil resultatet bestå af udelukkende black, da generne ikke er i samme locus og derfor ikke kan arbejde sammen. Ungerne vil blive black, da mink og blue er non-agoutibaserede farver.  

En rotte kan bære farver uendeligt. Vi har ikke en chance for at vide, hvad den bærer på udover, farverne dens forældre var. Derfor vil man ofte lave testparringer. Vi kan lave et nyt eksempel på en rotte fra det forrige eksempel. Rotten er black og bærer mink og blue. Vi sætter den sammen en rotte, der er blue; 

Mor: aa Dd Mm
​Far: aa dd  

50% black og 50% blue

Når en farve bæres, skal det forreste bogstav skrives med stort for at kunne give mening. Når vi tæller sammen er der 8 felter med aa Dd M, 8 felter med aa dd m, 8 felter med aa Dd m og 8 felter med aa dd M

aa Dd M vil blive black, der bærer blue pga. det store D og vil statistisk set bære mink. Mink optræder kun en enkelt gang og der er derfor kun en chance for, at det vil bæres – derfor det store M.
aa dd m vil blive blue – m’et har ingen betydning, da det er et lille bogstav og kun er optrådt i enkeltform.
aa Dd m vil blive black, der bærer blue pga. det store D. Det lille m har igen ingen betydning.
aa dd M vil blive blue og statistisk set bære mink. Mink optræder kun en enkelt gang og der er derfor kun en chance for, at det vil bæres – derfor det store M.   

Sætter man farver op mod hinanden, kan det forekomme, at bogstaverne ikke giver mening ud fra det, der nu er forklaret. Enten har man skrevet forkert eller så arbejder generne ikke sammen. Arbejder generne ikke sammen, vil ungerne derfor blive black og/eller agouti. 

​Det mest basale er nu blevet forklaret og skrevet så enkelt som muligt og nu er det bare i gang med at øve med krydsningsskemaerne 🙂 

Genotypeoversigt finder du her