Skrevet af Malene Carlsen, Mataleto Rats

Rotter er territoriale dyr og vil til enhver tid forsvare sit hjem og vante omgivelser. Derfor kan det nogle gange være svært at tilføje kammerater til flokken. Nogle har held med at sætte ungerne direkte ind i gruppen uden problemer, mens andre skal bruge op til 14 dage +/- på en sammenføringen.

Jeg har gennem årene som rotteejer og opdrætter haft både gode og dårlige oplevelser, når nye babyer er flyttet ind. Heldigvis flest gode, som jeg har fået god erfaring af. Det er nemlig heller ikke helt umuligt at sammenføre voksne, kønsmodne rotter.

Man bør samtidig være obs på, at rotter har behov for at vokse op med jævnaldrende venner for at kunne udvikle sig korrekt. Husk derfor altid at tilføje minimum to unger til din eksisterende flok. Læs meget gerne mere om det her.

Når nye unger skal flytte ind hos den eksisterende gruppe, er det vigtigt at tage højde for nogle ting;

  • Rotteunger er nemmest at sammenføre med gruppen, når de er 6-9 uger. De må jo allerede tages fra moren, når de er 5 uger, men den ekstra uge (eller 2) sammen med sine søskende gør, at ungerne “lugter” mindre af baby og de andre har nemmere ved at forholde sig til den. De får også opbygget lidt mere robusthed og selvtillid, så det hele ikke fremstår så farligt.
  • Har man aldrig prøvet at tilføje nye beboere til gruppen, er det utroligt vigtigt, at man ikke bare sætter ungerne ind for at se det an. En voksen rotte kan på et splitsekund slå en forsvarsløs rotteunge ihjel. Det er derfor vigtigt at kende sine rotter på det punkt.

Når de gamle rotter skal hilse på de nye, er det en god idé at lade dem hilse på neutral grund. Det vil sige et sted, hvor ingen af rotterne har været før. Det kan f.eks. være på badeværelsesgulvet, badekarret eller spisebordet. Stedet skal være uden nogle former for huler og afhængig af hvor lang tid, det tager, behøver der heller ikke at være mad og vand. Det, som det hele handler om, er, at rotterne skal koncentrere sig om hinanden og ikke udforske gemmesteder eller mæske sig i godbidder. Det er helt almindeligt, at især den/de dominerende rotter vil puffe pels og henvende sig til de nye ved at gå sidelæns og skubbe. I løbet af sammenføringen vil de nye rotter blive vendt om på ryggen, mens de gamle rotter står oven på dem – typisk kun én af gangen. Det er for at vise, hvem der bestemmer og fortælle de nye hvor i hierarkiet, de hører hjemme.

Nogle sammenføringer kan virke meget voldsomme, når de gamle dominerer, men det er vigtigt ikke at blande sig, medmindre der er blod og rifter i de nye rotter. Det er helt normalt, at de nye rotter vil skrige og pibe, når de gamle dominerer dem, men her er det vigtigt ikke at være FOR “pylret” og fjerne de nye. Ellers finder rotterne aldrig ud af det.

Hamsterburmetoden
Hvis intet af det ovennævnte virker, er der stadig håb. Hamsterburmetoden har jeg haft held med stort set hver gang. Hamsterburmetoden er inspireret af carriermetoden, hvor man sammenfører rotterne i en transportkasse på meget lidt plads. Ulempen ved carriermetoden er, at hvis det skulle gå galt, kan rotterne ikke slippe væk fra hinanden og det kan ende i et blodbad. Jeg er derfor ikke selv tryg ved at brug den. Læs mere om carriermetoden her.

Hamsterburmetoden, som jeg er stor fan af, går ud på, at man skal bruge et mindre bur, som kan rumme hele gruppen inklusiv de nye. Buret må hellere have en stor bund/overflade frem for højde, da rotter på flugt har tendens til at flygte opad. I buret skal der KUN være strøelse, to vandflasker og mad – intet andet. Det handler igen om, at rotterne skal koncentrere sig om hinanden og ikke om hængekøjer og huler, de kan putte i. Fordelen ved denne metode er, at rotterne kan overnatte i buret. Man behøver derfor ikke at afbryde en succesfuld sammenføring, inden man går i seng.
Alle rotter sættes ind på én gang og så skal man ellers bare holde sig i baggrunden. Står man op ad buret, vil rotterne med garanti sidde i tremmerne og vente på at få opmærksomhed. Husk, at de skal koncentrere sig om hinanden.
Jeg plejer at lade dem gå natten over og tjekker jævnligt til dem. Man kan godt forbarme sig over de manglende køjer, legetøj mm., men det fungerer bedst uden.
Når der så er ro på rotterne og de nye ser ud til at være accepterede (de plejer som regel at putte sammen, hvilket i nogle tilfælde kan tage flere uger), skal de over i deres bur igen. Her er det lige så vigtigt at gøre buret så neutralt som muligt. Man ville aldrig kunne vaske et bur 100% i bund, men man kan i hvert fald prøve. Alt inventar i form af hylder, huse, køjer, legetøj mm. skal være rent eller erstattet med andet, der ikke lugter af de gamle rotter og tremmer og bund vaskes ned i enten varmt vand, eddike eller rodalon. 

Har sammenføringen være problematisk, men det ser ud til, at der er nogenlunde ro, anbefaler jeg, at man fortsætter metoden i deres almindelige bur. Stadig uden køjer osv – kun mad, vand, strøelse. Fortsætter roen, kan man give dem en køje eller to. Opstår der uro, er man nødt til at gå et skridt tilbage. Jeg anbefaler ikke, at man “provokerer” rotterne, fordi de ikke ser ud til at interagere. Det vil kun stresse. Formålet er at holde det hele på et lavt stressniveau. 

For noget tid siden lagde jeg en video med en lang beskrivelse, som viser metoden, op i Tamrotter i dk gruppen på Facebook.
Videoen kan ses her

Ting man aldrig bør gøre under en sammenføring

  • Sæt aldrig den nye ind i gruppen uden, at de har hilst på hinanden udenfor buret.
  • Hvis en dominerende rotte er efter de nye inde i buret, bør man tage de nye ud af buret og ikke den gamle.
  • Introducer aldrig dine rotter ved at sætte to bure op ad hinanden. Rotterne vil stå og fnyse ad hinanden gennem tremmerne for at forsvare deres territorium og vil aldrig lære hinanden at kende på den måde. Tvært i mod.