Her i DDTF lægger vi stor vægt på engagement, når det kommer til opdræt af tamrotter. Vi har derfor valgt at lave en opdrætterliste, der overholder de etiske retningslinjer, som vi mener gør en opdrætter til en god opdrætter.
Sjælland
Alenya v/ Camilla Bendix Rasmussen
4200 Slagelse, Vestsjælland
Hjemmeside: www.alenya.dk
Facebookside: Alenya (rattery)
Opdrætter id: 0901
Mataleto Rats v/ Malene Carlsen (inaktiv)
4250 Fuglebjerg, Vestsjælland
Hjemmeside: www.mataletorats.weebly.com
Facebookside: Mataleto Rats
Opdrætter id: 0907
Moonrise Rats v/Benitta Borgmann
4100 Ringsted
Hjemmeside: www.moonriserats.webnode.dk
Facebookside: Moonrise Rats
Fyn
Toola Roola Rattery v/ Jill Møller Andersen
5750 Ringe
Hjemmeside: www.toolaroolarattery.weebly.com
Facebookside:
Opdrætter id: 0828
SkyRats v/ Kristina Maria Róðá
5260 Odense S
Hjemmeside: www.skyrats.weebly.com
Facebookside: SkyRats
Opdrætter id: 0912
Jylland
Igloo Rats v/ Nanna Andersen
7400 Herning, Midtjylland
Hjemmeside: www.igloorats.weebly.com
Facebookside: Igloo Rats
Opdrætter id: 1230
Carpe Diem Rats v/ Camilla Carstensen
6064 Jordrup, Sønderjylland
Hjemmeside: www.carpediemrats.weebly.com
Facebookside: Carpe Diem Rats
Opdrætter id: 0603
Ønsker du at stå på listen over opdrættere, har foreningen nogle krav, der skal opfyldes. Send os en ansøgning på forening@tamrotte.dk, hvor du beskriver dit opdræt, dokumenterer din buropstilling/rottehold i form af billeder samt en henvisning til din hjemmeside mm.
Krav
- Opdrætteren skal være medlem af foreningen.
- Opdrætteren skal have kendskab til rottegenetik – ikke kun for at kunne forudsige hvilke farver og typer, der med størst sandsynlighed vil dukke op i et bestemt kuld, men også for at vide hvilke parringer, man IKKE bør foretage.
- Opdrætteren skal have en hjemmeside eller facebookside, hvor alle oplysninger omkring etik og kuld er tilgængelige; info på forældre, fødselsdato, ugentlig opdateringer, kuldets stamtavle samt forventninger til og formål med parringen.
- Har opdrætteren begge køn, skal disse gå kønsopdelt.
- Én han- og én hunrotte går kortvarigt sammen udelukkende med parring for øje. Parringen foregår i et mindre bur. Når hunrotten med overvejende sandsynlighed er blevet drægtig, sættes begge rotter tilbage i deres respektive grupper.
- Hanrotten må tidligst bruges i avlen, når den er 10-12 mdr. Vælger man at bruge hannen før det fyldte år, bør hannen være ud af kendte linjer (1) med god kendskab til temperament og helbred. Dette for at sikre, at den ikke som fuldvoksen vil kunne begynde at vise tegn på genetisk betinget aggression. Hanrotten bør kun bruges i avl, hvis den vejer mindst 500 gram og er både fysisk og mentalt sund og rask.
- Hanrotten skal have minimum 3 ugers pause mellem hver parring for at få ro på hormonerne. Nogle hanner reagerer voldsomt på damebesøg.
- Hunrotten skal være fyldt 5-6 måneder og veje mindst 250 – 300 gram ved sin første parring og den første parring skal senest ske, inden den er fyldt 10-12 mdr. Vælger man at benytte hunrotten før de fyldte 6 mdr., bør hunnen være ud af kendte linjer (1) med god kendskab til temperament og helbred. Man bør derudover være i stand til at vurdere, om hunnen er mentalt klar til kuld i tidlig alder. Efter ungerne er blevet fravænnet, skal der gå 2-4 måneder før næste parring – og eftersom drægtighed og opfostring af kuld slider på hunrotten, bør den højst få 2 kuld i sin levetid. Ligesom hanrotten skal den naturligvis også være både fysisk og mentalt sund og rask. Hunrotten skal have fået sit sidste kuld, inden den er fyldt 15 – 18 mdr.
- Hunrotten sættes alene i fødebur 1-2 dage før forventet termin og går alene, indtil ungerne er fravænnet. En legetante kan evt. tilføjes, når ungerne er 3 uger gamle.
- Opdrætteren opdrætter på rotter med sunde, stabile og velkendte linjer, som kan følges flere år tilbage. Hvis opdrætter vælger at inddrage rotter med ukendt baggrund, bør man som minimum bruge én forælder med kendt baggrund. Med ukendt baggrund menes der rotter uden stamtavle fra dyrehandel, foderavl, hygge/ups-kuld samt import fra udlandet uden videre kendskab til opdrættet og linjen.
- Ungerne vil under opvæksten blive vejet og tjekket igennem mindst én gang om ugen for at sikre, at de udvikler sig, som de skal. Opdrætteren opdaterer ugentligt med fælles- eller enkeltbilleder, så interesserede købere også vil kunne følge med i ungernes udvikling.
- Opdrætteren skal være villig til at lægge et stort arbejde i at følge sine dyr tæt gennem hele deres liv – både de dyr, h*n selv beholder samt dem, der er blevet solgt til nye hjem (inkl. de solgte dyrs evt. afkom). Disse informationer skal til enhver tid deles med interesserede købere af en unge fra den linje samt andre opdrættere.
- Opdrætteren følger vejledningen omkring, at rotter er flokdyr og bør være minimum 3 rotter sammen samt at rotter har brug for at vokse op med jævnaldrende (+/- 2 ugers aldersforskel).
- Opdrætteren stiller krav til køberen om at få tilbagemeldinger om rottens udvikling og fysiske og mentale sundhed flere gange i løbet af dens liv og vil til gengæld stå parat med støtte og vejledning, hvis der på et tidspunkt skulle opstå uventede problemer med den.
- Opdrætteren bør ikke tøve med at lukke en linje, hvis der skulle opstå komplikationer ift. adfærd, sygdom mm. hos afkommet i en linje. Dette betyder, at der for alle parter er komplet avlsforbud.
- Ungerne sælges tidligst, når de er fyldt 6 uger og vejer minimum 100 gram
- Unger sælges på en såkaldt købsaftale og ungerne vil i første omgang kun blive solgt som kæledyr og ikke avlsdyr. Udvikler ungerne sig positivt og køber ønsker et kuld, aftales det nærmere med opdrætteren og køber får evt. købsaftalen lavet om til en avlsaftale. Herefter er opdrætter med inde over valg af partner samt valg af købere til afkommet.
- Skulle man være uheldig ikke at finde hjem til alle unger, inden de er fyldt 10-12 uger, beholder man dem selvfølgelig selv. De må under ingen omstændigheder afleveres i en dyrehandel, sælges som foder eller aflives. Man bør ikke sætte et kuld unger i verden, hvis man ikke er i stand til at tage vare på dem resten af deres liv.
- Skulle en rotte vise sig ikke at være egnet til et kuld, bliver rotten selvfølgelig boende hos opdrætter og bør ikke omplaceres/sælges, fordi rotten ikke viste sig at være egnet. En opdrætters rotter er først og fremmest kæledyr og ikke avlsdyr, som bliver taget fra burkammerater og vante omgivelser, fordi den ikke kan indgå i avl.
- Syge eller skadede dyr – eller hunrotter, der gennemgår en problematisk fødsel – skal naturligvis ALTID vurderes og behandles af en dyrlæge. Dette er også tilfældet, hvis det drejer sig om mindre unger, hvad enten man selv ville have beholdt dem eller de skulle have været solgt videre.
- Opdrætteren har en god omgangstone i offentlige fora.
- Opdrætteren skal svare på sine henvendelser fra købere – nye som gamle – samt overholde sine aftaler.
- Er opdrætteren inaktiv i mere end 1 år, vil dette fremgå af opdrætterlisten. Opdrætteren bør derfor have en opdateret hjemmeside og/eller facebookside.
- Opdrætteren overholder Dyreværnsloven.
1. Definition af kendte linjer
En kendt linje er, når linjen er kendt ud til 4.-5. generation. I de generationer bør man have kendskab til kuldsøskende til de rotter, der er oplyst i stamtavlen samt andre slægtninge, der ikke nødvendigvis står nævnt i tavlen. Det er ikke nok kun at kende til de rotter, der står nævnt i stamtavlen.