SDA

Oversat med tilladelse fra Mary Ann Isaksen, RMCA
Oversat af Annbritt Jørgensen

Sialodacryoadenitis, udtalt si-al-o-dac-re-o-ad-e-ni-tis, (SDA Virus) er en naturligt forekommende sygdom hos rotter. Det er et coronavirus antigenetisk relateret til muse hepatitis viruset (MHV), rotte coronavirus (RCV), og det menneskelige coronavirus OC38.

Klinisk sygdom forårsaget af denne forbindelse alene er selv-begrænsende og er særdeles smitsom, den forårsager at det meste eller hele gruppen viser tegn på sygdom med meget få dødsresultater. Men, hvis den er forværret af en anden virus eller bakteriel infektion, som der, uheldigvis i vores tamrottepopulation, ofte er, ændres dødsraten væsentligt. Selvom de fleste dyrlægebøger siger, at den primært ses hos unge rotter, lader det til at ældre rotter, med eller uden tidligere mycoplasma infektioner, er dem det rammer hårdest og de kan dø indenfor en meget kort tidsperiode. Du kan ikke behandle for denne sygdom, men omgående behandling for enhver sekundær bakteriel infektion er det eneste håb for nogle påvirkede dyr.

Overførsel
SDA overføres meget hurtigt gennem luften eller ved direkte kontakt, når en rotte kommer i kontakt med en andens luftvejs udsondringer. Den kan også overføres via fomitter, hvilket betyder, at du kan håndtere et smittet dyr og derefter håndtere et andet, og derved overføre det til den usmittede rotte. Disse dyr viser ikke altid symptomer på SDA selvom de er i stand til at smitte med sygdommen, så det er meget vigtigt ikke at håndtere rotter i dyrehandel, i en vens hjem eller ved en udstilling uden at vaske hænder med et desinficerende middel og endda skifte tøj før du håndtere dine egne rotter igen.

Det anbefales altid at have alle nye rotter i karantæne, eller have rotter du har haft med på en udstilling i karantæne i mindst to uger før de genintroduceres til din egen gruppe. Selvom dette kan være succesfuldt, er det stadig muligt at din gruppe kan blive smittet medmindre du har mulighed for at have nye dyr i karantæne i en anden bygning. Rum, der deler den samme luft i et hus er ikke tilstrækkeligt til karantæne, når sygdommen spredes gennem luften.

Smittede dyr bærer og udsondre viruset i omkring en uge. Denne sygdom kan forekomme hyppigt i den pågældende gruppe, men organismen eksistere ikke i et latent bærer stadie.

Mulige symptomer
Jeg har bevidst kaldt denne sektion ”Mulige symptomer” fordi mange mennesker tror, at de umuligt kan have haft SDA hos deres rotter fordi de ikke har set alle de så-kaldte ”tegn” på SDA. Jeg anbefaler kraftigt at, uanset hvilken virus eller bakteriel infektion du har haft i din koloni, bør du gøre meget ud af IKKE at avle i en specificeret periode og IKKE at tage nye rotter ind. Medmindre du har råd til at få dine dyr testet og ved præcis hvad der har smittet dem, så tag ingen chancer. Vær sikker på, at du beskytter dine rotter, og dine venners og dem hos bekendtskaberne omkring dig. Sælg ikke nogen af dine rotter indtil alle symptomer er væk og gør køber opmærksom på at du lige har haft en sygdom i din koloni. Vær ærlig og åben omkring alt. Vær ansvarlig. Husk, det gælder uskyldige dyrs liv og kun du kan forebygge spredningen af sygdom fra dit rotteri.

Når alt dette er sagt, er det følgende de mulige symptomer på SDA. Alle symptomer behøver ikke nødvendigvis være til stede for at SDA er grunden til sygdom i dit rotteri. Husk, de kliniske tegn (symptomer) variere i stor udstrækning i alvorlighed fra koloni til koloni og fra en infektion til en anden på forskellige tidspunkter.

  • Nysen.
  • Porphyrin-pigmenteret næse og øjenudflåd.
  • Hævelser på halsen (forårsaget af væskeansamling på halsen, forstørrede lymfekirtler og nekrotisk betændte spytkirtler).
  • Skelen, blinken og gnidning af øjnene.
  • Hævelse eller infektion af øjet eller det omkringværende øjenvæv
  • Sår på hornhinden.
  • Blødning i kammeret i øjet der ligger foran linsen.

Dette er symptomer på SDA og kan muligvis ses i flere uger i din koloni, men hver individuel rotte vil kun vise dem i en uge. (Du vil højst sandsynligt se mange andre symptomer under et udbrud, som er forårsaget af sekundære infektioner). Selvmutilation kan forekomme som et resultat af at klø de påvirkede øjne, og skaderne kan være permanente. Nogle unge rotter kan endda finde på at fjerne hele øjenæblet. De fleste andre øjenlæsioner løser sig som regel, men kan sommetider udvikle sig til kronisk hornhindebetændelse og unormal forstørrelse af selve øjeæblet.

Under infektionen forbliver rotterne normalt aktive og ædende, selvom akut smittede rotter vil miste deres appetit og nogle hunner vil muligvis ikke komme i brunst. Under den lungebetændelsessmittede fase af sygdommen, kan rotterne være af meget højere risiko for at dø mens de er under generel bedøvelse.

Behandling
Fordi SDA svækker rottens immun forsvar, kan sekundære infektioner få et stærkt fæste ekstremt hurtigt, så det er meget vigtigt at behandle hele din koloni ved det første tegn på infektion. Gravide og diegivende hunner lader for det meste til at være relativt upåvirket af SDA og bør ikke behandles, idet antibiotika kan forårsage problemer hos ungerne. Dog i sjældne tilfælde hvor en gravid eller diegivende hun er påvirket og lungebetændelse følger, vil behandling sandsynligvis være nødvendigt for at rede hendes liv. Ved enhver hændelse er det anbefalet at et barselsbur/børneafdeling opsættes væk fra resten af kolonien. Det er også absolut nødvendigt at du holder op med at avle i minimum to måneder fra fødselsdatoen af dit sidste kuld, eller fra slutningen af alle symptomer, afhængig af hvad der varer længst. Det er også vigtigt at du ikke bringer nogen nye rotter ind i din koloni, eller endda dit hjem gennem denne periode. Enhver ny rotte vil bare få det til at fortsætte.

Mycoplasma pulmonis, som er den mest almindelige sygdom til at forårsage luftvejssygdomme hos tamrotter, er også den mest almindelige sekundære infektion som følge af SDA, men CAR bakterien (fimrehårs forbundet luftvejs bakterie) er også normal. Andre sygdomme kan også følge SDA, men medmindre du er i stand til at få dine rotter testet, vil du ikke vide hvilke sygdomme der er til stede, og endda selv om du tester, er du nødt til at påbegynde behandling med det samme, så behandl som om du behandlede mycoplasma relateret lungebetændelse. De følgende artikler kan læses for specifik behandling mod luftvejs sygdomme og kritiske/intensive forsigtigheds procedurer for tamrotter: 1) Nursing Care (May/June 1996 Gazette, Volume 2 Issue 3, side 6 til 8), 2) Mycoplasmosis In The Pet Rat (September/October 1997 Gazette, Volume 3 Issue 5, side 8), og 3) Respiratory Infections In Pet Rats (November/December 1997 Gazette, Volume 3 Issue 6, side 8 og 9). Disse artikler er tilgængelige på RMCAs hjemmeside i the Gazette’s indholdsfortegnelse.

Diagnose
Diagnose af SDA er baseret på kliniske tegn, historiske lessioner (testing af vævsprøver) og påvisningen af serum antistoffer mod viruset. Sidstnævnte kan opnås ved at sende en blodprøve til et patologi laboratorium for at blive testet, men at opsamle en stor nok prøve kan sommetider være svært. Proceduren brugt til at trække blod fra en levende rotte bør ikke foretages uden bedøvelse. Hvis din dyrlæge er rigtig god, kan han/hun være i stand til at uddrage en stor nok blodprøve via blodåren i halen. Hvis ikke, må blodet udtages fra bag øjenæblet eller direkte fra hjertet.

Medmindre du er i en laboratoriesituation, så anser jeg ikke dette for nødvendigt. Siden vi har med rotter at gøre, tror jeg at diagnose på basis af symptomer skulle være godt nok og vil ikke inkludere smertefulde procedurer for dit kæledyr, som allerede har gennemgået nok med viruset, og det vil heller ikke skade din tegnebog. Det vigtigste er at være ansvarlig og ikke at lade nogen rotter ind eller ud af dit rotteri før du er sikker på at alting er i orden.

Forebyggelse
Den eneste måde at sikre at dine rotter ikke bliver smittet med SDA er at holde dem isoleret fra alle andre rotter. Enhver nylig erhvervet rotte må anses for at være suspekt indtil den har gennemgået en karantæneperiode uden hændelsesforløb. Bare det at tage til en udstilling hvor der er en smittet rotte kan starte en epidemi og har gjort det i de forløbne år alt for mange gange.

Så vidt som vi gerne ville tro, at alle har høj morale standarder og ikke ville risikere deres egne dyr, så er det ganske enkelt ikke sandt. Folk har velvidende taget smittede dyr med til udstillinger, til andre rotterier for at blive parret, eller solgt eller givet dem til venner eller kunder. Selvfølgelig er der også tilfælde, hvor folk uvidende har givet det videre, så det bedste er at holde dine rotter så isolerede fra andre rotter som muligt. Jeg har lært dette på den hårde måde. På to udbrud i mit rotteri indenfor det samme år, mistede jeg 19 af mine elskede kæledyr. Jeg vil ikke nødvendigvis gøre alle paranoide, men måske er det bedre at være paranoid overfor dine kostbare dyr, som er afhængig af os til at holde dem raske.

Billeder
Her ses der billeder af rotter, som er smittet af SDA.
Billederne er taget og venligst udlånt af Kenny Jensen, Blackies Tamrotter.


  • Billede af hævede kirtler

  • Billede af hævede kirtler

  • Billede af matte øjne

  • Billede af matte øjne