Oversat med tilladelse fra Ratbehavior.org
Oversat af Ann Mørk
En rejse ind i en rottes verden.
Rotternes måde at sanse på er anderledes end den måde vi sanser på. Den måde, som rotten opfatter verden på, er derfor også meget anderledes, end hvordan vi opfatter den på. Dyrs opfattelse af deres omgivelser kaldes ümvelt. Hvordan er rottens ümvelt?
Hvordan opfatter rotten sin verden?
Med hensyn til at se, er menneskets evne til at se meget bedre. Mennesker kan se i tre farver (blå, grøn og rød) i mange forskellige nuancer, mens rotter sandsynligvis kun opfatter en antydning af ultraviolet, blå og grøn. Vores syn er ret skarpt, vi kan se langt og har en god opfattelse af afstande. Hvorimod en rottes syn er meget uskarpt, den kan sjældent se mere end en meter væk, og dens afstandsbedømmelse er ret dårlig.
På alle andre områder er rottens sanser langt mere følsomme end vores.
En rotte modtager de første indtryk af miljøet gennem knurhårene, som den føler sig frem med. Rottens knurhår vipper frem og tilbage mange gange i sekundet, og fejer hen over gulv, objekter, vægge og andre rotter. Rotten får et meget detaljeret billede gennem knurhårene, som er mere følsomme end vores fingerspidser
Rotten lever i en kompleks verden, som er rig på lugte. Vi kan næppe forestille os, hvordan en sådan verden er, vores lugtesans er dårlig i forhold til rottens. Men for en rotte, indeholder hver en overflade, hver ting og hver brise af luft forskellige lugte og informationer.
En rottes hørelse er langt mere følsom en vores, den kan opfange lavere lyde og høre langt højere frekvenser, faktisk kan den høre så høje frekvenser som ultralyd.
En rottes måde at opfatte verden på via dens sanser er forskellig fra den måde, vi opfatter den på. Men de ting i et miljø, som rotten lægger mærke til, og mener er vigtige, er også forskellig fra hvad vi lægger mærke til og synes er vigtige.
Den måde, som rotten bevæger sig i et miljø, vil derfor også være anderledes fra den måde vi gør.
Når vi kigger ind i et værelse, der har stole at sidde på, borde at skrive ved, spise ved, senge at ligge i, skærme at kigge på og tastaturer at røre ved. For en rotte tilbyder rummet skabe og senge at gemme sig under, attraktive løbeture langs panelerne, at kravle op ad bogreoler, stoleben. Bøger at tygge i, stof at splitte ad, små krummer mad, og spændene nye steder at udforske på toppen af borde og skriveborde.
Synet
På trods af den almindelige opfattelse af, at rotter er farveblinde, så kan rotter rent faktisk skelne mellem nogle farver. Mens mennesker kan se tre forskellige farver (blå, grøn og rød) – kan rotter kun se to, blå og grøn.
Men det er ikke det hele, rottens blå nuancefelt strækker sig ind i det ultraviolette spektrum – som vi mennesker ikke kan se.
Rotter kan altså se ultraviolet, blå og grøn, men ikke rød. Rotter har også et “neutral” område i det blå-grønne område af farvespektrumet, som nok vil virke hvidt for dem, og de kan ikke skelne nogle blå-grønne farver fra visse grå nuancer.
Rottens øje har hovedsageligt celler der kan skelne mellem lyst og mørkt, og kun få farvefølsomme celler. Rottens syn er nok relativt farvefattigt i forhold til vores.
Rotten har den fysiske kapacitet til at skelne mellem grøn, blå og ultraviolet, og adfærdseksperimenter har vist at rotter kan trænes til at skelne mellem disse farver. Men under normale omstændigheder lader det ikke til, at rotterne lægger mærke til farver, men fokusere i stedet på lyset.
Rottens syn er ret uskarpt. De har få af de celler, der giver et skarpt syn. Normaltpigmenterede rotter har omkring 20/600-syn, og kan sandsynligvis se forholdsvis skarpt i en afstand af en halv til en hel meter.
Udover et par kropslængder, vil normaltpigmenterede rotter kun være i stand til at se store genstande og bevægelser.
Albinorottens iris er upigmenteret og lukker derfor ikke ret godt af for lyset, så deres nethinde bliver konstant bombarderet med lys. Dette er grunden til, at en albinorottes syn ikke er så skarpt som rotter med almindelig pigmentering. Faktisk har albinorotter kun et syn på ca. 20/1200. En albinorotte må leve i en verden med udefinerbare skygger af lys og mørke.
Rotter bruger sandsynligvis deres syn til at se store objekter, der bevæger sig på afstand og til at orientere sig på åbne steder. På nært hold bruger rotten sine andre sanser; knurhår, følesans og lugtesans.
Venligst udlånt af ratbehavior.org
RAT CAM
På ratbehavior.org kan man se en optagelse som om man var rotte.
Den er yderst interessant og kan klart anbefales.
Synsvinkel
En rotte ser ikke verden fra samme vinkel som os. Rotter er ikke 170 cm høje, deres øjne er kun få cm fra gulvet. Desuden er det forskelligt, hvad vi ser som vigtigt i vores miljø. En tamrotte lever i en verden med masser af gemmesteder, gange, huler, godbidder, små objekter, papir og stof der kan splittes ad, overflader der kan tygges i, møbler, der stejlt tårner sig op som klipper.
For at få en idé om hvordan en rotte ser verden, læg dig ned på alle fire, og spejd rundt over gulvet. Forestil dig at du kun er 20-30 cm lang. Du vil blive overrasket over hvad du ser; gemmesteder under møbler, små gange mellem bøgerne og bogreolen, et stykke papir, en indbydende tunnel under en jakke osv.
Følesansen
En rotte modtager de første indtryk af deres omgivelser via deres lange følsomme knurhår, der sidder på rottens kinder, øjenbryn og hage, som er langt mere følsomme end vores fingerspidser. De vipper gentagende gange frem og tilbage, og fejer hen over det der er i rottens umiddelbare nærhed, og opdager hver lille detalje eller uregelmæssighed. Rotten lever i en verden af teksturer, den kan stort set finde vej ved hjælp af følesansen.
For at finde ud af, hvordan det kan være, læg dig ned på gulvet og luk dine øjne. Kør så forsigtigt dine fingre henover gulvet. Føl gulvets struktur. Hvis du har gulvtæppe, så mærk fibrenes ujævne struktur. Du kan måske finde små huller i gulvet, hvor der har stået tunge genstande. Du kan måske mærke, at tæppet er tyndere, der hvor man går meget i forhold til ude ved kanterne.
Hvis du har trægulv, kan du måske mærke hvor der er knaster, rillerne mellem brædderne.
Langs gulvets kanter, er væggene, en klippeagtig facade. Mærk sporene af penselstrøgene og de små forhøjninger, hvor tapetet overlapper hinanden.
Dette er en rottes landskab. Hvad rotten mangler af syn, opvejes af dens evne til at føle.
En rottes knurhår kan ikke opfange, hvad der er på afstand, som vores øjne kan. Knurhårene fungere på kort hold, de kan kun reagere på genstande og overflader der er tæt på. En rotte bevæger sig gennem et landskab hvor genstande der er mere end nogle få kropslængder borte er utydelige, set med rottens øjne. Men de omgivelser der er tæt på, vil blive mere tydelige takket være knurhårene.
Lugtesansen
En rotte lever i en galakse af dufte. Hver genstand, overflade og åndedrag indeholder, for rotten, en forskellig duft og information. Dens næse er utrolig følsom. Over 1 procent af dens DNA er beregnet på at genkende dufte. Det er en utrolig stor procentdel, hvilket giver os et billede af, hvor utrolig vigtig lugtesansen er for rotten.
Vi kan kun gisne om, hvor fyldt med dufte rottens univers må være. For at få en svag idé om det, kan du prøve at stikke næsen tæt ned til gulvet, og lugte til de forskellige overflader der er tilgængelig for en rotte. Vi har ikke ord der kan beskrive den store variation af dufte som du vil opdage med din egen næse: duften af tæppet, bogomslag, døren, tøj, duften af tapetet, sko, metalstativer og ledninger. Duftene er så varierede som deres farver og udseende, men vi ænser dem sjældent og kan ikke sætte navn på dem. Alligevel er den verden, som rotterne lever i, så enorm, og vi ænser den kun svagt.
Hvad kan en rotte dufte i et rum?
Nogle gange kan du opleve en rotte stikke sin snude helt hen til en overflade og lugter til den. Den bruger sit andet duft-organ vomeronasal (også kaldet Jacobsons organ og “sexnæsen”), til at opfatter store duftmolekyler, så som duftmarkeringer afsat af andre dyr. De små dråber af urin, en rotte efterlader sig, ved dens duftmarkeringer, er fuld af en overraskende stor mængde informationer om rotten som efterlod det, f.eks.: Rottens køn, modenhed, evnen til at reproducere sig, seksuel villighed, social status, individuel identitet og dens aktuelle stressniveau. Urinen er et vindue for andre rotter til at se en anden rottes tilstand (og her troede vi, at øjnene var vinduer til vores sjæl).
Hørelse
En rottes hørelse er mere følsom end vores. Rotter kan høre lavere lyde end os, og langt højere lyde, endda ultralyd. Et menneske øre kan høre op til 20 kHz, men en rotte kan høre op til 90 kHz.
Rotter hører derfor flere lyde fra omgivelserne. Brummen fra lamper, el-ledninger i væggene og på gulvet, fra computer skærmen, alt dette kan en rotte høre. Fjern trafik og fly, fugle langt væk, køkken apparater i nabohuset, alt dette kan en rotte teoretisk set høre.
Knitren med en plastikpose er meget ubehagelig for rottens øre, da dette også indeholder ultralyde. Udenfor kan rotten høre ultralyde fra jagende flagermus. Rotter opfatter langt flere lyde i det samme miljø, end vi gør.
En stor del af rotternes kommunikation foregår på et så højt lydniveau, at vi ikke kan høre det. Nyfødte rotter kan lave kaldelyde på mellem 30 og 50 kHz, når de er kolde eller deres mor træder på dem. Voksne kan udstøde lange skrig på 20 kHz når de f.eks. bliver socialt overvundet, ser et rovdyr eller føler smerte. Disse lyde kan mennesket kun lige høre. Rotter laver også høje korte lyde (på omkring 50 kHz) i positive sammenhænge; under voldsom leg, når den gør kur og glæden over at blive fodret. Så rotter kommunikere med hinanden på et helt andet niveau, end vi kan høre.