Vi er igen klar med en online udstilling og en masse fede præmier!

Dommerne, som består af Camilla Bendix Rasmussen (Alenya) og Malene Carlsen (Mataleto Rats) vil lørdag den 30. januar 2021 bedømme Jeres rotter ud fra det indsendte materiale. Publikums favorit vil blive valgt gennem vores facebookside, hvor man kan stemme på den af de tilmeldte rotter, man synes er sødest.

Vinderne vil blive annonceret lørdag den 30. januar 2021 kl 20.00 på vores facebookside.

Priserne, der kæmpes om, er:
1. plads
2. plads
Dommerens favorit (Malene)

Dommerens favorit (Camilla)
Publikums favorit
Slasketesten

Præmierne består bl.a. af snacks, hængekøjer, legetøj, gavekort, søde hæklede rottebamser, udstyr til buret og er sponsoreret af:

Prisen for tilmelding
25 kr. pr. rotte for medlemmer
50 kr. pr. rotte for ikke-medlemmer.

Tilmelding af rotter skal ske senest den 28. januar 2021 
Dette gøres til forening@tamrotte.dk
I mailen vedhæfter du billeder og videoer, som er beskrevet under regelsættet samt oplyser rottens navn, alder, fænotype, køn, ejerens navn, adresse og alder. Én mail pr. rotte. Du må tilmelde så mange rotter, du har lyst til.

Du må også gerne nøjes med at tilmelde rotter til Slasketesten og/eller Publikums favorit. Her skal du kun indsende video af en slasketest og/eller et billede til publikums favorit. Se mere nedenfor.

Tilmeldingsgebyret indbetales pr. bankoverførsel til reg. 8113 kontonr. 4293896. Nykredit Bank eller via MobilePay 22641541 til Kasserer, Kristina Louise Mejer.

For at udstille skal man være fyldt 18 år. Børn og unge under 18 år kan deltage med forældrenes samtykke.

Regelsæt

  • Rotten skal være velproportioneret med god muskelmasse – hverken for tyk eller for tynd.
  • Øjnene skal være store, runde, rene og lidt udestående og have en passende afstand imellem dem.
  • Ørerne skal være store, runde og rene uden rifter og huller.
  • Halen skal være cylinderformet og ren uden sår og rifter.
  • Pelsen skal være tæt, ren og uden synlige sår, rifter, buckgrease og utøj.
  • Rottens kropsdele skal være intakte. Dvs ingen manglende dele af hale, tæer, ører osv.
  • Rotten må ikke have knuder, bylder eller være syg på andre måder.
  • Rotten skal være sød og have godt temperament.

Regelsættet gælder uanset hvilken kategori, man tilmelder sig.

Billederne skal tages med hvid baggrund og være klare og tydelige. Billederne må ikke tages i et vindue eller i forstyrrende omgivelser. Det vil være en god idé at være to om at tage billederne for at opnå de bedste resultater.

Der skal på hvert billede være en seddel, hvor følgende skal stå:
Dine initialer (på eksemplerne står CBR, initialerne for Camilla Bendix Rasmussen og MC, initialerne for Malene Carlsen).
Dato for dagen du har taget billederne (på eksemplerne blev billederne taget d. 4. januar, altså 0401 og d 7. januar, altså 0701)
Derudover skal det fremgå, om rotten er Junior (under 5 måneder) eller Senior (over 5 måneder) – angivet med J for junior og S for senior.

Dette for at undgå snyd. Det er ikke tilladt at redigere oplysningerne ind på billedet efterfølgende.

Sådan skal du tage billeder af din rotte, så den kan vurderes bedst muligt: 

1. Foroven, hvor hele kroppen er synlig.


2. Fra begge sider, hvor hele kroppen er synlig.


3. Hovedet forfra, hvor ører og øjne er tydelige.


4. Halen, hvor man kan se formen.


5. Maven, hvor man også kan se fødderne.


For at dokumentere rottens personlighed, skal du filme rotten, der går rundt på et bord, stol eller anden mindre overflade. Ligesom rotten ville gå rundt på dommerens bord til udstillingen. Der må ikke være andre rotter i videoen. Videoen må være max 1 minut lang.

Sådan skal du filme din rotte: 


For at være med i prisen om den mest slaskede rotte, kan du også indsende en video, hvor du laver slasketesten. Selvom du ikke synes, din rotte er særlig slasket, er der stadig stor chance for, at han/hun kan vinde. Så tøv ikke med at lave en slaskevideo.


For at deltage i prisen som publikums favorit, kan du tage et sødt, charmerende, hyggeligt eller sjovt billede af rotten. Du bestemmer selv omgivelserne – med eller uden rekvisitter. Sedlen med dit nummer skal dog være synligt og billedet må ikke indeholde andre rotter. Sender du ikke et billede med valgfrie omgivelser, vil dit billede af rotten taget forfra helt automatisk blive brugt i kampen om at blive publikums favorit.

Se eksempler her:


Det, der trækker ned:

  • En beskidt hale (det er en god idé at vaske den inden)
  • Tynd over ryggen, løs hud og/eller manglende muskelmasse
  • Overvægt
  • Porfyrin om øjne og næse
  • Beskidt, puffet, pjusket og/eller tynd pels
  • Sammenknebne øjne (også selvom det er pga. blitz)
  • Skæve og/eller “krøllede” dumboører
  • Hak i øret
  • Synlige sår/rifter

Det, der diskvalificerer:

  • Forstyrrende baggrund på billeder og videoer (baggrunden skal være neutral som i billed- og videoeksemplerne)
  • Redigerede billeder
  • Manglende legemsdele (tæer, hale/del af halen, øjne osv.) Kastrater er ok
  • Knuder

Opstår der spørgsmål undervejs, så send en besked via vores facebookside. Her står vi til rådighed i alle vågne timer.

Vi glæder os til at bedømme Jeres rotter og dele en masse fede præmier ud…