Oversat med tilladelse fra Carole Nelson, Lilratscal
Oversat af Annbritt Jørgensen

Når en rotte begynder at blive ældre, kan den begynde at få lammelser i bagkroppen. Dette kan ske så tidligt som i 18 måneders alderen, men sker oftere efter rotten er fyldt 2 år. Det lader til at være mest almindeligt hos hanner.

Dette kunne være pga. en rygradsdegeneration. Rygradsdegeneration opstår langsomt over tid, og en rotte vil begynde at slæbe sine bagpoter, bagben og hele bagdelen. Det vil fortsætte med at udvikle sig langsomt, men rotten kan fortsætte et stykke tid endnu og stadig bevæge sig nogenlunde rundt. Med tiden vil den få sværere og sværere ved at bevæge sig rundt og klatre.

Nogle gange vil deres fødder og tæer endda begynde at krølle sammen og de begynder at slæbe ryggen og får problemer med at holde sig fast på glatte overflader. På dette tidspunkt bør man dække overfladerne med noget rotten ikke vil glide på eller få fødderne i klemme i. Her kan man prøve f.eks. gummimåtter som dem man lægger i badekarret på hylderne plus sænke alt i buret for at forhindre, at rotten falder.

Vandflasken skal hænge lavt nok til, at rotten kan drikke af den, og madskålen bør være lav og tung. En dejlig blød seng af gamle håndklæder og vaskbare tæpper i bunden vil også blive værdsat til trætte, ømme knogler og muskler.