Kilde: http://www.ratbehavior.org/Neutering.htm
Oversat af Ann Mørk
Hvad gør kastration?
Neutralisering eller kastration er et indgreb der fjerner hannens testikler.
Testiklerne producerer sæd, og et hormon kaldet testosteron. Ved at fjerne testiklerne vil hannen derfor ikke kunne producere sæd. Kastration nedsætter mængden af testosteron markant, og ændre derved adfærden – især den seksuelle og aggressive adfærd.
Hvad gør en kastration?
Reducere aggression.
Kastrationer reducerer som regel hanrottens aggressioner (DeBold and Miczek 1981). Kastrerede rotter starter som regel ikke en konflikt (Barfiels et al. 1072).
Den kastrerede alfa rotte, mister som regel status. Kastrationen resulter i tab af position for alfa hannen og skaber forstyrrelser i det sociale hierarki. (Stewart and Palfai 1967).
Efter kastrationen af alfaen, kan en intakt underlegen han blive alfa og begynder måske at udvise mere aggressiv adfærd. (Albert et al. 1986)
Kastration reducerer aggression mod fremmede. Under normale omstændigheder vil alfaen i en gruppe have større tendens til at angribe fremmede rotter (Blanchard et al. 1988). Hvis alfaen er kastreret udviser han mindre aggression mod fremmede rotter, konsekvensen kan være at en tidligere underlegen rotte kan blive mere aggressiv i sin adfærd mod fremmede rotter (Albert et al. 1986).
Kastration eliminerer ikke aggressionen. Aggression afhænger af mange forskellige faktorer foruden testosteron. For eksempel kan en kastreret udvise mindre aggressiv adfærd overfor fremmede rotter i deres hjemmemiljø, denne form for aggression er kun 15 % af hvad den var før kastrationen. Når den står overfor en intakt fremmede er kastraten mere aggressiv end den fremmede 50 % af tiden (Albert et al. 1986). Christie og Barfield (1979) fandt ud af at en kastrat sjældent udviste aggression, med mindre den fremmede startede en konflikt.
Kastration kan reducere aggression drastisk og kan føre til tab af alfa status. Men en kastrat vil stadig udvise aggression, især imod fremmede i hans hjem.
Reducere angreb på neutraliserede rotter.
Neutraliserede rotter angribes sjældnere af andre rotter.
For eksempel så angribes fremmede kastrater af hankøn kun halvt så ofte som fremmede intakte hanner. (Debold and Miczek 1984, Christie and Barfield 1979, / Flannely and Thor 1976, Barfield et al. 1972).
Fremmede kastrater af hankøn, i forskellige aldre var udsat for forskellige grader af aggression.
Flannely og Thor (1978) præsenterede aggressive rotter for fremmede rotter, der var blevet kastreret i forskellige aldre (1, 10, 30 og 60 dage gamle). Fremmede der var blevet kastreret før de var kønsmodne (i aldrene 1, 20 eller 30 dage) blev ikke udsat for angreb. Hanner der var kastreret efter de var kønsmodne (da de var 60 dage) var ofre for angreb, men disse angreb var ikke langvarige og de fik få bid. I modsætning til intakte fremmede som var udsat for øjeblikkelig, kraftig og længere angreb og fik mange bid. 21 % af intakte fremmede blev dræbt.
Altså, kastration af en fremmede reducerer angreb. Kastrationen er særlig effektiv hvis den bliver udført før hannen er kønsmoden.
Reducere urinafmærkning.
Neutralisering reducerer som regel afmærkninger med urin.
Price (1975) målte urinmarkeringen af hanrotter før og efter kastrering. Han fandt ud af at markeringen fald til 17 % af hvad den havde været før kastrationen.
Taylor et al. (1987) målte også mængden af urinmarkeringen før og efter kastration. Han fandt ud af at i måneden efter operationen (7 – 27 dage efter kastrationen) urinmærkede kastraterne 19,5 % (+/- 3,96 %) af niveauet før kastrationen. I den anden måned (27 – 47 dage efter kastrationen) urinmarkerede kastraterne kun 3,2 % (+/- 0,46 %) af niveauet før kastrationen.
Øger risiko for fedme
Intakte rotter spiser mindre mad og har laver procentdel af kropsfedt end kastrerede rotter. Intakte rotter spiser 17 % mindre mad en kastrater og har 5 % mindre kropsfedt (Drori and Folman 1976).
Øger levealderen
Kastration forlænger livet en smule
Drori og Folman (1976) kastrerede hanner i alderen 38 og 44 dage. De fandt ud af at kastrerede hanner i gennemsnit levede 2 år og 2,9 måneder +/- 32 dage, medens intakte hanner i gennemsnit levede 2 år +/- 26 dage.
For at undersøge levetiden nærmere, delte forfatterne dødsfaldene ind i 2 grupper: Tidlige dødsfald (de første 25 rotter der døde i hver gruppe) og sene dødsfald (de sidste 24 rotter der døde i hver gruppe). Kastraternes ’tidlige dødsfald’ var ca. 2 måneder senere, og deres ’sene dødsfald’ var ca. 4 måneder senere end hos de intakte hanner/kontrolgruppen:
Note: Regelmæssig motion, afmålt foder og parring forlænger livet mere end kastration.
- Regelmæssig motion består af mindst 2 minutters løb i løbehjul om dagen (7 dage om ugen fra de er 55 dage, i et tempo på 19 meter i minuttet, og 6 gange om ugen i et tempo på 9,5 meter i minuttet fra de er 14 måneder).
- Parringsdygtige hanner der var sat sammen med neutraliserede (steriliserede).
- Hanner der kun havde adgang til foder 6 timer i døgnet.
Rotter i motionsgruppen, som motionerede kortvarigt men hårdt hver dag levede i gennemsnit 2 år og 4,3 måneder. Hanner som parrede sig jævnligt levede i gennemsnit 2 år og 3,5 måneder, medens hanner som havde begrænset adgang til mad levede 2 år og 5,2 måneder (Drori og Folman 1976).
I et lignede eksperiment påviste Drori og Folman (1986) at kastration imellem 38 og 44 dage øgede levealderen en smule fra 21,6 måneder (+/-28 dage) til 22,1 måneder (+/- 21 dage), medens Asdell et al. (1967) fandt ud af at intakte hanner der aldrig havde parret sig levede 20,3 måneder (+/-21 dage) og at hanner kastreret da de var 45 dage levede 21,5 måneder (+/-26 dage).
En undersøgelse påviste at det har stor betydning hvornår hannen bliver kastreret. Asdell et al. (1965) viste at hvis hannerne blev kastreret ved fødslen forlængede det deres gennemsnitslevealder fra 15,1 måneder til 17,4 måneder, medens kastration på hanner der var 100 dage eller derover ikke havde nogen effekt på deres gennemsnitslevealder.
Konklusion: Disse undersøgelser har vist at kastrerede rotter i gennemsnit lever lidt længere end en tilsvarende gruppe af intakte rotter. Kasteration er altså ikke en garanti for et længere liv for den enkelte rotte. Set som gruppe har kastrater en smule forlænget gennemsnitslevealder, end intakte rotter.
Men andre faktorer som motion, afmålt foder og muligheden for at parre sig kan forlænge gennemsnitslevealderen mere end kastration ved sammenligning med en tilsvarende gruppe af kontrolrotter.
Levealderen er underlagt mange forskellige faktorer, hormonniveauet er blot en af mange faktorer der spiller en rolle for hvor længe den enkelte rotte lever.
Hvorfor forlænger kastration livet?
Kastration forlænger livet fordi den fjerner den livsreducerende effekt af testosteron. F.eks. kan testosteron fremkalde svulster så kastration reducere forekomsten af svulster. Drori og Folman (1976) påviste at 10,4 % af intakte hanner udviklede svulster hvorimod der var et lille fald hos kastraterne hvor kun 8,7 % udviklede svulster. Kastration kan også forlænge livet ved at sænke stofskiftet, som kan udsætte døden i tilfælde af en dødelig sygdom.
Neutraliserede rotter er sterile
Testiklerne producerer sæd, så ved at fjerne testiklerne fjerner man organet som danner sæd, og gør hannen ufrugtbar.
MEN rotten bliver ikke steril umiddelbart efter kastrationen.
Hvor længe tager det for en rotte efter en kastration at blive steril?
Der er meget få videnskabelige undersøgelser der undersøger fertiliteten efter en kastration.
Pholpramool and Sornpaisarn (1980) kastrerede 21 hanner. Forfatterne påviste at to dage efter kastrationen var hannerne stadig frugtbare. Efter 2 dage dalede fertiliteten hurtigt og efter 8 dage var alle rotterne sterile.
Pholpramool and Sornpaisarn (1980) lod 21 hanner kastere og delte dem ind i grupper på 2-5 rotter. Hanner fra hver gruppe overnattede enkeltvis med to hunner i løbetid i dagene 1,2,3,4,5 og 8 efter kastrationen. Parringen blev bedømt på tilstedeværelse af sæd i vagina den efterfølgende morgen. Hanner der ikke parrede sig fik muligheden igen den efterfølgende nat.
Hunnerne blev undersøgt for graviditet 10 dage efter. Fertiliteten blev målt for hver han i procentdele: antallet af de æg han havde befrugtet / antallet af æg som hunnen havde løsnet x 100.
Hvis en han får 100 % i fertilitet har han befrugtet alle hunnens æg, hvis han får 31,1 % så har han befrugtet lidt under en tredje del af hunnens tilgængelige æg.
Hvorfor tager det så lang tid inden den kastrerede han bliver steril?
Under normale omstændigheder forlader sæden testiklerne og kommer ind i et langt rør kaldet epididymis. De kommer gennem dette rør, modnes, og genvinder deres frugtbarhed. Sæd opbevares for enden af epididymis, hvor de forbliver frugtbare i 42 dage i rotten og derefter dør.
Efter kastrationen bevæger sæden sig ned gennem i epididymis (Sujarit og Pholpamool 1985). Epididymis’s miljø bliver fjendtligt overfor sæd og ødelægger dem langsomt (Arya og Vanha-Perttula 1985). 3-4 dage efter kastrationen har sæden i epididymis mistet evnen til at bevæge sig, og mister evnen til at befrugte og dø.