Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Udstilling i Søborg 05.09.2020 (AFLYST)

september 5 @ 10:00 - 17:00

AFLYST!!! Grundet Covid-19 er vi nødt til endnu engang at udskyde udstillingen. Der kommer en ny dato, når vi føler, det er sikkert at samle mange mennesker på lidt plads.

Den Danske Tamrotteforening inviterer hermed til udstilling og agility med diverse konkurrencer og hygge på Mørkhøj Bibliotek i Søborg. Vi har sørget for en masse lækre præmier og godt humør.

Sted: Mørkhøj Bibliotek, Ilbjerg Alle 38A, 2860 Søborg

Tid: Kl. 10-16. Indtjekning af dyr skal ske mellem kl. 10-11.

Indgang: Gratis.

Deltagere: Den Danske Tamrotteforening

Program:

10-11: Indtjek

11-11.15: Velkomst

11.15-13: Bedømmelse, agility, hygge og konkurrencer

13-14: Frokostpause

14-15.30: Bedømmelser, agility, hygge og konkurrencer

15.30-16: Præmieoverrækkelse

Der vil være gratis kaffe, te og saftevand samt et stykke kage til 5 kr.

Tilmelding af rotter foregår ved, at du tilmelder antal af rotter – både til agility, PET og Standard – senest den 29. august 2020. Dette gøres til Camilla Carstensen via mail cc@tamrotte.dk

I mailen oplyses rottens navn, alder, farve, køn, den ønskede kategori samt ejerens navn, adresse og alder. For at udstille skal man være fyldt 18 år. Børn og unge under 18 år kan deltage med forældrenes samtykke.

 

Har du spørgsmål eller er i tvivl omkring tilmelding, så kontakt os på Facebook via pb eller send en mail.

Betaling skal ske på regnr. 8113 kontonr.: 4293896 Nykredit Bank med påførsel af navn. Eller via MobilePay til kasserer Kristina Louise Mejer på mobilnummer 22641541

Udstilling, Pet Class: 25 kr. pr. rotte for medlemmer, 50 kr. pr. rotte for ikke-medlemmer.

Udstilling, Standard Class: Kun for medlemmer 25 kr. pr. rotte.

Agility: 15 kr. pr. rotte for medlemmer, 30 kr. pr. rotte for ikke-medlemmer.

Rotteejerne sørger selv for bur og/eller transportkasse i passende størrelse, som rotterne kan være i under hele eventet. Rotterne skal have adgang til mad og vand. Husk et tæppe til at lægge over buret for at minimere stress.

Der kan lejes bure med tilbehør for 30 kr, hvis andet ikke kan lade sig gøre (begrænsede antal). Skal bestilles ved tilmelding.

Uddybelse af de forskellige aktiviteter:

Regler for udstilling af rotter i Pet Class:

Rotterne kan tilmeldes i 2 kategorier; Junior (2-5 måneder gammel) og Senior (5 måneder-1 år og 10 måneder gammel).

Der bedømmes ud fra kondition, renhed (ingen porphyrin, ren pels uden rifter mm), temperament og tamhed.

Rotterne tildeles en A-, AB- eller B-pris, afhængig af hvor mange kriterier rotterne opfylder. Højeste udmærkelse er bedste pet. Du får en kopi af bedømmelsessedlen, hvor der står, hvilken pris (A, AB, B) din rotte har fået, samt kommentarer. For at gå videre til finalen, kræver det en A pris. Det betyder dog ikke, at alle rotter med en A-pris går videre.

Rotterne skal have nyklippede negle, som vi gerne vil være behjælpelige med, hvis ejer ikke selv har mulighed for at klippe. Derudover skal rotterne være rene. Beskidt hale, fødder, ører, øjne, næse, pels osv trækker ned og det er derfor en god idé at sørge for, at rotten er ren.

 

Regler for udstillinger af rotter i Standard Class:

Kommer…

Agilityregler:
Konkurrencen kører af to omgange. De rotter, der gennemfører banen på under 3 minutter, går videre til næste runde. Anden og sidste runde foregår ved kapløb, hvor ejeren kalder rotten til sig. Hurtigste rotte vinder konkurrencen. Ingen erfaring nødvendig. Der vil blive foretaget demonstration og gennemgang af reglerne før hver runde. Rotterne bliver guidet rundt på banen af ejeren.

 

Har du spørgsmål eller er i tvivl omkring udstilling og/eller agility, så kontakt os på mail forening@tamrotte.dk eller på Facebook via pb.

Lotteri: 1 lod 20 kr – køb et lod og vind fede præmier fra vores sponsorer – alt fra gavekort til udstyr. Der bliver trukket en vinder i frokostpausen samt en vinder ved præmieoverrækkelsen.

 

Rotte bingo: 1 billede/lod 5 kr.
Man køber et billede/lod for 5 kr. Der må købes så mange, der er. Det billede, rotten tisser eller skider på, har vundet.

Rotte roulette: 1 sats 10 kr.
Der opstilles 6 huse på bordet med numrene 1-6. Man satser på et eller flere numre (10 kr. pr. sats). Kun ét sats pr. nummer. Det hus (nummer), rotten kravler ind i, har vundet.

Sæt halen på rotten: 1 forsøg 5 kr.
Den, der sætter halen hurtigst og mest præcist på, har vundet.

Rotte ringspil: 5 kast 10 kr. Ram med 3 ud af 5 ringe.

 

Der kan være ændringer i konkurrencerne undervejs. Dette afhænger af tiden.

Vi opfordrer til at tage en masse mønter med, hvis man ønsker at deltage i konkurrencerne. Ellers tager vi også MobilePay.

Alle pengene går ubeskåret til Den Danske Tamrotteforening.

Detaljer

Dato:
september 5
Tidspunkt:
10:00 - 17:00